Øjet #2

g_eye_01

Jeg mødte en mand i det sydlige Chile. Han inviterede mig til at bo i et lille skur i sin baghave så længe, jeg opholdt mig i byen. Selv boede han i hovedhuset sammen med sin smukke kone og deres fælles to børn. Mandens kone hed Veronika. Jeg husker ikke, hvad manden selv hed. Jeg kom i tanke om den polske film ’Veronikas to liv’, da han introducerede os for hinanden. Ikke fordi den chilenske Veronika mindede om hverken den polske eller den franske Veronika fra filmen (som i øvrigt var identiske og blev spillet af den samme skuespillerinde). Jeg kom til at tænke på den scene, hvor den polske Veronika sidder i en togvogn og holder en glaskugle op foran øjet. I filmen ser man kirkespirerne, træerne, husene udenfor vinduet gennem glaskuglen. Alle landskaberne gennem glaskuglen. Den måde tingene bølger, forstrækkes, glider ind og ud af form, når man ser på dem gennem kuglen.

Senere tog jeg med manden på en tur op til den aktive vulkan Villarrica, der lå lidt uden for byen. Det var tilladt at komme ganske tæt på krateret, så tæt at man kunne se den glødende lava dernede, som om det var noget levende, men det var det vel også, som om det var nogle mærkelige dyr, der bevægede sig rundt, sådan nogle mærkeligt ledeløse lavadyr. Og så var der selvfølgelig den stærke lugt af svovl.

Deroppe ved vulkanen spurgte manden mig om ikke, jeg havde lagt mærke til, at der var noget anderledes over hans højre øje. Jeg måtte indrømme, at jeg ikke havde lagt mærke til noget. ”Jeg fik engang en meget stor splint i øjet,” sagde han. ”Det skete, mens jeg stod og huggede brænde. En arbejdsulykke. Øjet var ødelagt, så jeg fik det skiftet ud med det her glasøje.”

Han tog øjet ud af øjenhulen og lagde det i min hånd. En rund, glat og varm kugle mod min håndflade. I ansigtet gabte et sort hul. Han smilede. ”Sikke noget,” sagde jeg og skyndte mig at give ham øjet tilbage, inden jeg kom til at smide det ned i krateret til alle de ledeløse lavadyr.

Jeg blev boende i skuret i mandens have i et par uger efter turen op til vulkanen, og jeg tænkte aldrig over, at hans ene øje var en kugle af glas.

Intro til øjet

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s