Øjet #0

eyeintro1974

Der findes et før og et efter øjet. Et før som er alle de år, hvor jeg så verden gennem et par øjne, der så verden som mine to øjne ser verden, hvilket nogenlunde svarer til den måde de fleste andre ser verden, i hvert fald det fremtrædende i den: Uden for vinduet er der et kirsebærtræ med små lysegrønne skud på grenene. Et stykke bagved træet er en gul bygning med altaner. Til venstre for den gule bygning, løber en lang gul mur, som om sommeren er dækket af grøn efeu. Oven over kirsebærtræet, den gule bygning og den gule mur er en himmel. I dag er det overskyet. Nogenlunde sådan ser der ud her fra mit vindue, hvor jeg sidder og skriver, og nogenlunde sådan tror jeg de fleste andre ville se min udsigt. Måske ville nogen fremhæve en spurv på grenen, eller en cykel op ad den gule husmur, men de fleste ville være enige om det fremtrædendes positioner.

I efteråret 2012, enig med de fleste om det fremtrædendes positioner, tog jeg til Berlin for at påbegynde en skriveproces. Jeg boede i en lejlighed i nærheden af Alkazienstr. i Schöneberg, hvor jeg hver morgen drak min kaffe på en kaffebar, der hedder ’Doubleeye’. På facaden over indgangen til kaffebaren, hang et stort øje med to øjne inden i, ret bizart, men ikke noget jeg tænkte videre over.

Kort tid efter jeg kom hjem fra Berlin vågnede jeg en morgen og så dobbelt. I løbet af nogle få dage drejede mit venstre øje ud til siden og jeg var blevet bælgøjet. Det fremtrædendes positioner var ikke længere, som det plejede at være: Den gule mur tiltede ind over den gule bygning, men altanerne forsvandt ikke bagved den, de satte sig i stedet for oven på den eller lod sig glide ned over den. Skyerne på himlen satte sig på kirsebærtræets grene som for sene blomster. Alting havde skiftet position. Det fremtrædende var blevet et kaos.

Den bælgøjede tilstand stod på i et par måneder. Jeg blev naturligvis undersøgt på kryds og tværs, og lægerne var nervøs for de værst tænkelige sygdomme, men de fandt ingenting og efter at have siddet i min seng i en måned og set på et maleri, der hang på væggen af en japansk dame i en blomsterhave, var mit øje gledet på plads igen. Det fremtrædendes positioner har fundet tilbage til vores kollektive syn på, hvor den gule husmur befinder sig i forhold til kirsebærtræet. Ikke desto mindre er jeg kommet til at interessere mig meget for øjne og hvordan de ser.

Herinde vil jeg forsøge at bringe nye perspektiver på øjnene og blikket. Det kan være et digt, en tegning, en artikel, et notat, et fotografi. Det vil vise sig. Jeg ved det ikke endnu.

eyeintro_1977

Advertisements